|
| Historisk oversigt | | Persongalleri |  | Andersen, H.C. |  | Bournonville, August |  | Eckersberg, C.W. |  | Frederik VI |  | Gade, Niels W. |  | Grundtvig, N.F.S. |  | Hansen, C.F. |  | Hartmann, J.P.E. |  | Heiberg, Johanne Luise |  | Ingemann, B.S. |  | Kierkegaard, Søren |  | Kuhlau, F.D.R. |  | Købke, Christen |  | Lundbye, J.Th. |  | Oehlenschläger, Adam |  | Rahbek, Kamma |  | Skovgaard, P.C. |  | Thorvaldsen, Bertel |  | Weyse, C.E.F. |  | Ørsted, H.C. |  | Andre | | Arkitektur | | Billedkunst | | Ballet og teater | | Musik | | Litteratur | | Oplev guldalderen | | Redaktion | | Links | | Golden Days 2006 |  |  |

|
|
 |
|
Søren Aabye Kierkegaard
|
Forfatter og filosof (1813-1855)
Søren Kierkegaard betragtes af mange som eksistentialismens fader. I sine værker beskriver han tre former for eksistens, som inddeles i forskellige sfærer: Den æstetiske, den etiske og den religiøse.
I værket Enten-Eller sættes æstetikerens frihed og lyst over for etikerens bundethed og ansvarlighed, mens Kierkegaard i Frygt og Bæven introducerer det religiøse stadium. Her er menneskets subjektive og inderlige forhold til Gud det centrale. Efter en ulykkelig kærlighedsaffære oplevede Kierkegaard selv en religiøs vækkelse, der ændrede hans liv.
Det havde også betydning for Kierkegaards liv, at han i det satiriske blad Corsaren blev hængt ud som gadeoriginal, fordi han holdt af at gå rundt i gaderne og tale med folk - og fordi hans bukser stumpede! Han tog sig latterliggørelsen nær, men skrev dog: "Genier er som Tordenveir - de gaar mod Vinden, skræmmer Folk og renser Luften." I øvrigt ansporede det ham til at skrive mere, og med sin tænkning og skribentvirksomhed gik Kierkegaard imod de etablerede systemer.
Udvalgte værker
|
|
1843
|
Enten-Eller
|
|
1843
|
Frygt og Bæven
|
|
1844
|
Begrebet Angest
|
|
1845
|
Stadier paa Livets Vei
|
|
1855
|
Øieblikket, nr. 1-9
|
|
Mere om Kierkegaard
|
|

|
 |
 |
 |
|