Frederik VI

Konge af Danmark 1808-1839

Frederik VI var søn af den sindssyge Christian VII og Caroline Mathilde og blev efter en hård opvækst kronprinsregent i 1784. Årene 1784-1797 var de store landboreformers tid, hvor kongens ministre var de drivende kræfter i regeringen. Da den betroede minister A.P. Bernstorff døde i 1797 foretrak Frederik VI imidlertid at styre dobbeltmonarkiet Danmark-Norge selv, og da Christian VII døde i 1808, suspenderede han Statsrådet.

Frederik VI formåede ikke at holde Danmark ude af Napoleonskrigene. 1801 angreb englænderne København, og dette søslag blev kendt som Slaget på Rheden. Danmark sluttede sig til Napoleon, efter at englænderne i 1807 havde bombarderet København og bortført flåden. Efter freden 1814 og Danmarks afståelse af Norge indså Frederik VI sin begrænsning som hersker. Hans fortsatte regering af Danmark var i høj grad påvirket af betroede rådgivere. I sine seneste leveår opnåede han stor folkelig popularitet ved sin nøjsomme levestil og sit borgerlige sindelag.

Mere om Frederik VI

• Danske Konger Biografi
• Kongehuset Det oldenborgske stamtræ