Næsten hele det område, Højbro Plads strækker sig over, var tidligere dækket af én karré, der ikke blev genopført efter branden i 1795. Den nye plads var tænkt som brandbælte og forener på en og samme tid æstetik og pragmatik i et smukt og klart byrum.
Næsten alle huse er opført lige efter branden og flere af dem med tydelige træk fra Harsdorffs Hus. Nr. 6, tegnet af bygmester Kurtzhals, er en lidt sen udgave fra 1804-06, men stilen er ren og præcis. Det er et typisk femfagshus, hvor yderfagene er fremhævet af konsolbårne trekantsfrontoner, stueetagen har tilbageliggende fuger, og der er en fordybning over 2.-salen, der sandsynligvis har været prydet af en "a la greque-bort" eller en "løbende hund" (et bølgemønster). Friserne blev handlet som standardvarer, der formodentlig kunne købes i metermål hos stukkatørerne.
Struensee havde i 1771 indført en ordning på Akademiet, hvor håndværkerlærlinge blev opfordret til at følge en supplerende undervisning i tegning for at kunne få begreb om "den gode smag". Det kom byggeboomet på byens ca. 950 brandtomter til gode.
Blandt de mange kompetente bygmestre var Andreas Hallander, som på Højbro Plads både opførte nr. 19 og hjørnehuset nr. 21 (1798-99). Hjørnehusets fornemme placering har været afgørende for facadens monumentale strøg, der skulle være markant nok til at gå i dialog med den prominente genbo, Christiansborg Slot. Pilastermotiverne er her i et antal, der dominerer hele huset og ikke begrænser sig til et enkelt udsnit af facaden, som det sås på Harsdorffs Hus.
< Tilbage til kort Videre > |
