Festival 2009  Hogarth, William: Marriage (ca.1743)
Print siden
om golden days

Et netværk med kultur og historie
Golden Days er en erhvervsdrivende fond, der formidler og markedsfører historie, kultur og samfundsforhold gennem projekter, der er udviklet eller faciliteret af sekretariatet.

Golden Days lægger vægt på , at der arbejdes ud fra et fagligt grundlag i en moderne formidling, der tager udgangspunkt i publikum.

Golden Days primære opgave er at arrangere en tilbagevende kulturfestival i Købehavn. Herudover kan Golden Days varetage planlægningen og gennemførelsen af andre kulturelle aktiviteter og samarbejder. Golden Days kan indgå samarbejde med eksterne parter om rådgivning, praktisk assistance og sekretariatsfællesskab.

Golden Days kan indgå samarbejde or partnerskaber med kulturinstitutioner i Danmark og udlandet.

Viden, fortælling og formidling
Fælles for alle projekter i Golden Days er, at historie og kultur aktualiseres i en formidling, der inddrager og gør publikum klogere. Projekter i Golden Days har desuden som mål at styrke den generelle synlighed for de københavnske kulturinstitutioner og at højne kvaliteten og nytænkningen indenfor historie- og kulturformidling.

Tværfaglighed
Golden Days’ medarbejdere har kvalifikationer og kompetencer på tværs af hele det humanistiske fagområde og stor erfaring og ekspertise med udvikling af nationale og lokale begivenheder, produktion af kulturelle oplevelser, koordinering og facilitering af netværk, kommunikation og markedsføring af kultur og udvikling af enkeltstående formidlingsplatforme som fx udgivelser, websider og pressemøder.  

Sekretariatet ligger i Nørregade ved Vor Frue Kirke midt i det historiske København.

Læs om Golden Days historie her


  1700tallet_ggg
  Music and Art Around

  www.mik.dk

  www.brugkulturen.dk