Globen fra vejen  Hogarth, William: Marriage (ca.1743)
Print siden


UllaFestivalchef Ulla Tofte kåret som en af historiens ildsjæle 


Dansk Historisk Fællesråd fejrede den 23. oktober sin 100 års fødselsdag. I den anledning udgiver foreningen bogen "Historiens Ildsjæle" - en hyldest til 18 personligheder, der gennem de sidste 100 år har udvist et brændende engagement for formidlingen af historie.

 

Blandt de 18 historiske ildsjæle er festivalchef i Golden Days Ulla Tofte, der arbejder målrettet med at formidle historie i nye og aktuelle rammer, så den hele tiden bliver relevant for et moderne publikum. Ulla Tofte er udvalgt for hendes store engagement og professionelle arbejde med at afsøge muligheder, tænke nyt, skubbe til grænserne for historieformidlingens former og bringe historien ud i det offentlige rum på ny måder.

 

Dansk Historisk Fællesråd fremhæver initiativer som den virtuelle lydrejse "HCA-fodspor", der gav alle københavnere mulighed for at følge digteren rundt i byen i anledning af 200-året for digterens fødsel i 2005, den midlertidige genopførelse af Vesterport under Golden Days’ festival om renæssancen i 2006 og totalinstallationen ”Frue Kirke on Fire” i forbindelse med markeringen af Københavns bombardement i 2007.

Læs mere om Festivalchef Ulla Tofte.  


  1700tallet_ggg
  Music and Art Around

  www.mik.dk

  www.brugkulturen.dk