Historisk oversigt
Persongalleri
  H.C. Andersen
Bournonville
Eckersberg
Frederik VI
Gade
Grundtvig
C.F. Hansen
Hartmann
Johanne Luise Heiberg
Ingemann
Kierkegaard
Kuhlau
Købke
Lundbye
Oehlenschläger
Kamma Rahbek
Skovgaard
Thorvaldsen
Weyse
Ørsted
Andre
Arkitektur
Billedkunst
Ballet og teater
Musik
Litteratur
Oplev guldalderen
Redaktion
Links
Golden Days
Den historiske festival
Kulturklik
H.C. Andersens fodspor
English
 
 
 
 
 

Hans Christian Andersen

Digter (1805-75)

"Man gaar først saa gruelig meget ondt igennem, og saa bliver man berømt."
H.C. Andersen - Mit Livs Eventyr

Mens Hans Christian Andersen i dag er berømt verden over for sine eventyr, var hans romaner allerede i samtiden med til at slå forfatterskabet fast for et internationalt publikum. Hans første roman Improvisatoren udkom i 1835 og havde tydelige paralleller til forfatterens eget liv: Den unge kunstner Antonio vokser op under fattige kår og ender med velstand og lykke.

H.C. Andersen var søn af en skomager, men hans kunstneriske udfoldelser førte til en opstigen fra samfundets bund. På denne måde så H.C. Andersen selv sit liv som et af de eventyr, han digtede. Historierne, men også ordspillene, ironien og undertonerne, appellerer endnu i dag til både børn og voksne.

Skuespil, lyrik og rejsebeskrivelser er også en del af H.C. Andersens litterære produktion. På sine rejser registrerede han journalistisk og scenisk sine omgivelser. Som få andre lod han sig fascinere af de tekniske og videnskabelige fremskridt, han så undervejs. Ligesom sin gode ven fysikeren H.C. Ørsted ville han forsone videnskab og poesi i troen på den allestedsnærværende guddommelige ånd.

Læs H.C. Andersens eventyr

Fakta

1805 Født i Odense
1819 Tog som 14-årig til København for at gøre karriere ved Det Kgl. Teater

Skrev 190 eventyr. Oversat til ca. 120 sprog

Udvalgte værker

1835 Improvisatoren, roman
1837 Kun en Spillemand, roman
1870 Lykke-Peer, roman
1840-1841 En Digters Bazar, rejsebog
1851 I Sverrig, rejsebog
1863 I Spanien, rejsebog
1846 Liden Kirsten, opera m. musik af Hartmann
Lyrik I Danmark er jeg født, Jylland mellem tvende Have og Hist hvor Veien slaar en Bugt
Eventyr

Den grimme Ælling, Fyrtøiet, Keiserens nye Klæder, Kjærestefolk og Den lille Havfrue



Mere om H.C. Andersen

 
Albert Küchler: H.C. Andersen. 1834. Det Nationalhistoriske  Museum på Frederiksborg. (Foto: Wermund Bendtsen)
Albert Küchler: H.C. Andersen. 1834.
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. (Foto: Wermund Bendtsen)
 

Golden Days / Nørregade 6 / 1165 København K / Tlf.: +45 35 42 14 32 / info@goldendays.dk / www.goldendays.dk